Hvordan hører vi 

Det ydre ører – også kendt som auriklen eller pinna – opsamler lydbølger og leder dem ind gennem øregangen, hvor de forstærkes pg.a. tragteffekten, til trommehinden.

Når lydbølgerne rammer trommehinden, begynder den at vibrere og sætter dermed de tre mindste knogler i kroppen i bevægelse.

Disse tre knogler, der også er kendt som hammeren, ambolten og stigbøjlen forbinder trommehinden med en membran i det indre øre, der kaldes ”det ovale vindue”.

Det ovale vindue er ca. 20 gange mindre end trommehinden, hvilket bl.a. er med til at kompenserer for det tab af forstærkning, der er, når lyden bevæger sig fra luften i mellemøret til væsken i det indre øre.

Det indre ører består bl.a. cochlea, der i sit ydre minder om et sneglehus. Cochlea indeholder lymfevæske og ca. 20.000 mikroskopiske hårceller, der konverterer lydvibrationerne fra det ovale vindue om til nerveimpulser. Disse impulser transmitteres til hjernen, der omdanner impulserne til meningsfyldte lyde.