Danmark 
 
Print 
Del denne side 
Du er her Skip Navigation LinksHjemDin hørelseUndersøgelse af hørelsenGode råd ved brug af høreapparat

Gode råd ved brug af høreapparat 

Det er vigtigt at huske på, at brugen af høreapparater er en del af en proces, hvori du lærer at høre igen. Men efter nogen tid vil du opdage, at du sætter pris på at bruge det, og at du finder brugen af det helt naturlig.

Her er et par gode råd til, hvordan du får den bedst mulige start med dine nye høreapparater:

Samtale 

Start med at tale med en person ad gangen. Helst en person, hvis stemme du kender godt. Find et roligt sted. Bed personen om at tale normalt. Det nytter ikke at tale højere.

 

Det er tit svært at følge en samtale i en gruppe pg.a. baggrundsstøj. Lyt til forskellige stemmer. Forsøg at genkende dem på klang eller rytme. Koncentrer dig om den person, du gerne vil forstå. Hvis du ikke fik fat i det, der blev sagt, så bed om at få det gentaget.

Husk at samtale kombinerer lytning med visuelle ledetråde som ansigtsudtryk, fagter og kropssprog, og at høreapparatet – ligesom ørerne – fokuserer på tale der kommer forfra. Så stil dig lige foran den person, som du gerne vil høre.

Forskellige omgivelser 

Når du har vænnet dig til dit høreapparat, kan du begynde at bruge det i forskellige omgivelser – f.eks. på arbejde eller til offentlige arrangementer.

Forsøg at sidde så tæt på taleren som mulig eller på en af de forreste rækker ved en forestilling. Undgå sæder bag en søjle eller en balkon, som kan skygge for lyden. På café eller restaurant er det en god ide at sidde med ryggen til de værste støjkilder.

Radio og tv 

Begynd f.eks. med at se nyhederne og skift så til et andet program. Bed en normalthørende person om at indstille din radio eller dit tv til en behagelig lydstyrke. Hvis det er nødvendigt, kan du justere lydstyrken på dit høreapparat.

 

Hvis du har svært ved at høre radioen eller tv’et, så bed høreklinikken om at justere høreapparatet. På høreklinikken kan de også fortælle om andre muligheder f.eks. teleslyngeanlæg.

 Telefon 

Nogle gange kan høreapparatet udsende en summen eller et hyl, men du taler i telefon. Hvis du kun har høreapparat på det ene øre, kan du prøve at flytte telefonen over til det andet øre.

 

En telespole, som findes i nogle høreapparater, kan hjælpe dig, når du taler i fastnettelefon. Til mobiltelefoner kan du bruge håndfrie systemer, der indeholder headset og volumenkontrol.

 Nutidens høreapparater tilpasser sig dine behov 

Og husk så, at brugen af høreapparat er en del af en proces, hvori du lærer at høre igen

Heldigvis er de mest avancerede høreapparater i dag meget følsomme over for individuelle behov, både når det gælder hørelse, men også når det gælder komfort.