Danmark 
 
Print 
Del denne side 
Du er her Skip Navigation LinksHjemProdukterHøreapparatmodeller

Høreapparatmodeller 

Der er ikke to mennesker, der har præcis det samme høretab. Derfor findes der mange forskellige modeller – små, komfortable og kraftige - så der også findes et, der passer præcis til dit høretab.

To typer af høreapparater 

Hos ReSound tilbyder vi to kategorier af høreapparater:

 

  • Bag-øret
  • I-øret

Bag-øret  

Bag-øret høreapparatet (på engelsk BTE (behind-the-ear)) er et af de mest benyttede høreapparater.

Der findes flere typer af høreapparater, der sidder bag øret – f.eks. Mini RIE, RIE, Mini BTE, BTE og Power BTE. Mini RIE er det mindste, og det er stort set usynligt, når det sidder bag øret. En mini RIE, et RIE og et Mini BTE med tynd lydslange er ofte mindre synligt end selv et CIC apparat.

Selve høreapparatet, der sidder bag øret, indeholder mikrofon, forstærker og telefon/højtaler. Mikrofonen er almindeligvis monteret øverst eller på bagsiden af høreapparatet. Lyden ledes fra høreapparatet gennem en tynd lydslange eller en traditionel gummislange til en lydkuppel eller en øreprop, der sidder i høreapparatbrugerens øre. I et RIE apparat er forstærkeren ikke placeret i selve apparatet, men for enden af en tynd receiverslange, der er placeret i øregangen.

Lydkuplen eller øreproppen fører lyden fra høreapparatet ind i øregangen, hvor den opfanges ved trommehinden. Lydkuplen findes i flere forskellige størrelser og varianter, hvor imod øreproppen er individuelt fremstillet ud fra et aftryk af den enkelte brugers ydre øre og øregang.

De fleste bag-øret apparater findes med programvælger, volumenkontrol, telespole og DAI indgang.

Passer til: alle høretab

 

 I-øret 

I i-øret apparat, der er specialfremstillet, så det kun passer til dig, er alle de elektroniske dele placeret i den individuelt fremstillet skal.

I de traditionelle i-øret apparater er mikrofonen placeret på den side af høreapparatet, som vender ud af øret. Denne placering giver i-øret apparatet en fordel i forhold til bag-øret apparatet, da lyden derved opfanges på det mere naturlige sted ved øregangen. Det er også muligt at få i-øret apparter, hvor mikrofonen er taget ud af apparatet og i stedet placeres i ydre øre. Fordelene ved at placere mikrofonen i ydre øre er, at vi kan gøre mindre apparatet mindre, du bedre kan bestemme, hvor lyden kommer fra samt færre artefakter som hyl.

I-øret apparatet kan inddeles i følgende kategorier:

  • CIC (komplet i kanalen)
  • CIC med ekstern mikrofon
  • MC (mini kanal)
  • ITC (i kanalen)
  • ITC med ekstern mikrofon
  • ITE (i-øret)

CIC versionen er den mindste type af høreapparater. Høreapparatet placeres dybt i øregangen, og er således næsten umulig at få øje på udefra. ITE apparatet er det største.

Passer til: milde til moderate høretab